Kapitel 7

Øretæver i luften

En af de første større opgaver, DSV fik, var kørsel af muldjord fra Albertslund til Roskilde Ring, der var blevet lukket i 1968. Roskilde Ring var anlagt som racerbane i en nedlagt grusgrav tæt ved byens centrum i 1955, og nu var det et miljømæssigt problem med motorløb midt i byen. Derfor skulle der køres jord til, så arealet kunne omdannes til et grønt og rekreativt område. Der var tale om en stor og meget velbetalt transportopgave. En opgave, som de lokale vognmænd havde set frem til at løse for stadsgartneren i Roskilde kommune. Opgaven var sikker, for kommunen plejede jo at løse de kommunale opgaver med lokale vognmænd. Nu havde DSV imidlertid brudt det mønster ved at give en attraktiv pris, som kommunen havde svært ved at sige nej til. DSV var konkurrencedygtig, fordi selskabet kunne kombinere opgaven med en anden, hvor man fik penge for at fjerne muldjord i en grusgrav, og således havde tjent pengene på jorden en gang. Derfor kunne man levere opfyldningsjorden meget billigere end Roskilde-vognmændene. Vreden over ikke at have fået opgaven var stor hos de lokale vognmænd. De blokerede Roskilde Ring ved at sætte 10-15 lastbiler på tværs, så DSV ikke kunne komme ind og tippe jorden af. De kaldte DSV for skruebrækkere og prisdykkere, og følte at DSV var faldet dem i ryggen ved at underbyde. Roskilde-vognmændene havde en talsmand ved navn Jørgen Richard Nielsen, kaldet ’Jørgen røv og nøgler’ blandt DSV-vognmændene. Han organiserede modstanden mod de udenbys vognmænd og var kendt for at bruge hårdtslående metoder. Rygterne ville vide, at Jørgen Richard Nielsen kørte rundt med en stor jernstang i førerhuset, som han tyede til, når de verbale argumenter ikke var tilstrækkelige. Den uhyrlige historie betød, at nogle DSV-vognmænd var oprigtigt bange for at møde Jørgen ’røv og nøgler’ på tomandshånd efter mørkets frembrud. Da DSV blev forment adgang til Roskilde Ring, ringede DSV-vognmand Teddy Mikkelsen straks hjem til Leif Tullberg og fortalte ham om Roskilde-vognmændenes chikane. Tullberg kom kort efter susende i sin Mercedes, men lige meget hjalp det. Roskilde-vognmændene var meget hidsige og kunne ikke nås med sund fornuft. Roskilde kommune måtte involveres, før det blev muligt at komme af med jorden. Kommunen lod sig tryne af blokaden og følte sig nødsaget til at genforhandle med byens vognmænd, så de også fik del i jordkørslen. I lighed med DSV fik de til opgave at køre 4.000 kubikmeter jord til Roskilde Ring. Oplevelsen med de lokale Roskilde-vognmænd blev ikke sidste gang, DSV blev skældt ud for at underbyde og tage opgaverne for næsen af kollegerne. Hurtigt blev forkortelsen DSV omdøbt til De Satans Vognmænd, De Sultne Vognmænd og så videre. Den sproglige kreativitet var stor, og budskabet var hver gang det samme: DSV var ukollegiale og pristrykkere. Stemningen kunne være hadsk, når DSV-vognmænd mødte andre vognmænd rundt omkring på pladserne og i grusgravene. En forkert bemærkning, og der kunne være øretæver i luften. DSV’s image var særdeles dårligt………….

Kapitel 31

Kapitel 37

Køb bogen nu.