Hold dig langt væk fra lastbiler

Bogen fortæller historien om en familie, der gennem hårdt arbejde, flid og meget stor offervilje, skabte en af transportbranchens mest specialiserede og veldrevne transportvirksomheder. J. Chr. Koldkur Transport blev etableret i 1926 af Jens Christian Koldkur, der var mere interesseret i handel og mindre i lastbiler og transport. Sønnerne Roger og Vagn ville det anderledes, og anderledes blev det. Startskuddet blev indkøbet af 40 mink i 1964 og etableringen af en lille minkfarm på pladsen i Fårbæk sammen med virksomhedens få lastbiler.

Siden har J.. Chr. Koldkur Transport uløseligt været forbundet med minkindustrien, og de udfordringer og succeser minkbranchen har opnået de sidste 50 år. Det har været en hård, oplevelsesrig og succesfuld rejse, hvor J. Chr.Koldkur Transport har været i stand til at tilpasse sig og udvikle netop de køretøjer, der bedst var i stand til at bringe foder frem til Danmarks 18 millionermink. I dag er J. Chr. Koldkur Transport en strategisk samarbejdspartner til et erhverv, som hvert år tjener milliarder af kroner til Danmark.I dag har J. Chr. Koldkur Transport mere end 50 moderne lastbiler og 70 trailerei daglig drift i Danmark og det meste af Europa. De mange tankbiler betjenerikke alene minkindustrien men også en lang række andre store virksomhederi Danmark og i udlandet. Det er tredje generation Koldkur, der i samarbejdemed Vagn Koldkur driver den store virksomhed i dag.

Køb bogen her


Transport GIGANTEN - historien om DSV

Bogen fortæller for første gang den spændende og dramatiske historie om DSV. En virksomhed, der blev grundlagt i 1976 af ni nødlidende vognmænd og en konkursramt iværksætter, og som i dag er en af verdens største transport- og logistikvirksomhed med mere end 40.000 medarbejdere over hele verden og en omsætning på 75 milliarder kroner. Det er historien om hårdføre iværksættere og to visionære ledere, der ikke var bange for at tage kampen op mod de store. Sammen lagde de grunden til den store transportkoncern. En erhvervshistorie med masser af dramatik og magtkampe, men også sjove, menneskelige historier, som tilsammen udgør et moderne erhvervseventyr på godt og ondt.

Køb bogen her

Læs uddrag her

Torben Rafn - vognmanden og mennesket

Bogen fortæller historien om tilblivelsen af Danmarks største virksomhed inden for specialtransporter – Torben Rafn & Co. En virksomhed som har specialiseret sig i at transportere de allerstørste godsemner så som jernbanebroer, tog, fiskekuttere, luksusskibe, vindmøller, boreplatforme, kæmpe offshore-elementer, ejendomme m.fl.  
Virksomheden blev etableret i 1966 af en engageret og virkelysten ung mand på 20 år – Torben Rafn. Bogen fortæller Torben Rafns dramatiske og omskiftelige udviklingshistorie. En beretning, som også omfatter hovedpersonens store menneskelige, økonomiske og tekniske udfordringer i en transportbranche i forandring.

Køb bogen her

Besøg os på facebook